Chokolade tilbagekaldes: Fare for allergisk reaktion
Eliza Chokolade tilbagekalder partier af dessertchokolade, da produktet indeholder hasselnødder, uden at det fremgår af ingredienslisten
Nødder er sunde og en lækker snack, lyder det ofte fra sundhedsguruerne. For allergikere kan de dog være livsfarlige. Derfor skal det altid fremgå af ingredienslisten, hvis produktet indeholder nødder.
Det er dog smuttet for Eliza Chokolade. Der er nemlig hasselnødder i deres ’Princip 8. stk. dessertchokolader’, uden at det er ikke nævnt i ingredienslisten.
De tilbagekalder derfor nu chokoladen, da personer, der lider af allergi eller intolerance over for hasselnødder, kan blive syge af at spise produktet.
Dessertchokoladen er solgt i Salling Groups butikker over hele landet – det drejer sig blandt andet om Føtex, Netto og Bilka.
Disse partier af chokolade tilbagekaldes
Produktionsdatoer fra: 1/1-2018
Bedst før datoerne: 9/2-2019, 26/3-2019 og 25/7-201
Rådet, til forbrugere der lider af allergi eller intolerance over for hasselnødder, er at kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor man har købt dem. Man skal ikke spise dem.