Chokerede elever på skole
Tæskehold bag dramatisk dag
Det har været en dramatisk dag på Købmandsskolen i Viby.
To gange er Østjyllands Politi mødt talstærkt op for at få styr på begivenhederne.
I formiddag opstod der slagsmål mellem nogle af skolens elever og nogle udefrakommende personer.
Og først på eftermiddagen var der ballade på skolen igen. Her forsøgte fire hætteklædte mænd at trænge ind på skolen.
I alt er ni personer blevet anholdt i forbindelse med optøjerne. Og den voldsomme dag påvirker de elever som TV 2 | ØSTJYLLAND i dag har talt med.
- Vi sad og lavede erhvervsøkonomi, og så kom der tre mænd ind med maske på og gik ind og truede én. Det kom lidt som et chok, og vi var meget chokerede, siger HG-studerende Pernille Vendelbo Lund til TV | ØSTJYLLAND.
Se mere om den dramatiske dag på Århus Købmandsskole i Viby i indslaget øverst i artiklen.