Chikanerede kvindelig betjent

To mænd anholdt og sigtet

To mænd på 18 og 20 år er i dag blevet varetægtsfængslet i 10 dage, efter de i går chikanerede en kvindelig politibetjent.

Betjenten havde fri og kom kørende ad Åby Ringvej i Aarhus, da de to unge mænd kørte op på siden af hende, og kastede vand på hende gennem vinduet, og kastede flasken på hendes bil.

Derefter kørte to mænd ind foran kvindens bil. De kørte så tæt, at hun var nødt til at undvige og påkørte en kantsten.

- De truede hende og ved at hun ramte kantstenen, kunne det være gået galt, siger vicepolitikommissær Tommy Byrial Jørgensen fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

De to mænd er nu sigtet for vold eller trussel mod tjenestemand og for at have forvoldt fare for liv eller førelighed.

- Vi er ikke i tvivl om, at episoden skete, fordi de genkendte hende som betjent, siger vicepolitikommissær Tommy Byrial Jørgensen fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig