Chefernes højre hånd: Er trænerjobbet næste skridt?

04:10

AGF's assistenttræner Lars Friis (tv.) og Peder Knudsen, der indtager samme stilling i Silkeborg IF, var blandt gæsterne i tirsdagens Fodbold med Horup, hvor kollegerne Mads Lyng og Rasmus Bertelsen fra henholdsvis Horsens og Randers var de to øvrige gæster.

Drømmen om en at tage plads i cheftrænerens stol er til stede hos assistenterne i de østjyske klubber, men den fylder ikke meget - endnu

Tirsdagens Fodbold med Horup stod i assistenternes navn, da Nick Horup havde besøg af tre assistenttrænere og en chefscout.

Her kom debatten ind på, om alle assistenttrænere går og drømmer om at blive cheftræner. Peter Sørensen, manager i Silkeborg IF, er nemlig glad for, at det ikke er tilfældet hos sin assistent.

00:38

Der er stor forskel på at være assistenttræner og cheftræner, siger Peter Sørensen, der her fortæller om, hvorfor det kan være en fordel, hvis assistenten ikke drømmer om at blive chef.

Luk video

Peter Sørensens højre hånd i Silkeborg hedder Peder Knudsen, og han har tidligere stået i spidsen for Silkeborg, som han i øvrigt også repræsenterede som spiller. Derfor har han ikke brug for at prøve kræfter med den gesjæft igen.

Nyder at slippe for pressen

- Jeg har jo prøvet det. Og det er ikke fordi, jeg går rundt med en cheftræner i maven. Jeg har det rigtig godt, der hvor jeg er, og har også haft nogle andre arbejdsområder, som jeg også har haft det fint med, fortæller Peder Knudsen, der blandt andet nyder ikke at skulle stå lige så meget til rådighed for pressen som cheftræneren skal. 

Læs også Silkeborg om bundplacering: Vi er bedre end sidste år

Ifølge Lars Friis, der er assistent for Glen Riddersholm i AGF, er det oplagt at have ambitioner om en dag at blive cheftræner.

- Jeg synes da, det er naturligt at gå med en drøm og en ambition om at få prøvet det af på et tidspunkt. Og det betyder jo ikke, som Peter Sørensen er ude i, at man går og higer efter at blive det. Men på et eller andet tidspunkt kan jeg godt se mig selv i den rolle. 

02:02

Skal cheftrænerne være bange for assistenternes drømme?

Luk video

Men selvom Lars Friis har drømmen, er det ikke ens betydende med, at Glen Riddersholm skal være nervøs for, om han pludselig smutter.

- Der er ikke nogen, der skal bekymre sig om noget som helst i forhold til den del. 

- Men jeg synes, det er naturligt, så ung en træner jeg er i forhold til nogle af mine kolleger, at man skal have nogle ambitioner, lyder det med et grin fra 40-årige Lars Friis mens han klapper Peder Knudsen på skulderen. 

Læs også Riddersholm efter AGF-lussing: Vi leverede miserabel indsats

Loyalitet og fortrolighed

Mads Lyng, assistent for Bo Henriksen i Horsens, har heller ingen planer om at træde i chefskoene i de kommende år. 

- Loyaliteten og fortroligheden er noget af det vigtigste for Bo, for han har brug for at kunne slappe af og være den bedste udgave af sig selv over for spillerne og det han skal. 

Læs også Bubacarr kunne ikke blive enig med FC Midtjylland

- Og det er det, jeg som assistent skal sørge for, det er at han kan være den bedste udgave af sig selv. Og det synes jeg er en fed opgave, for det giver mig rigtig meget ansvar.

Tænker ikke over fremtiden

i Randers FC skiftede Rasmus Bertelsen i foråret stillingen som U19-træner ud med posten som klubbens chefscout. 

Læs også Randers FC-talent: Det var den fedeste oplevelse!

Han afviser ikke muligheden for en dag at ville være cheftræner - omend han ikke skænker det mange tanker.

- Det kan godt være. Jeg er stoppet med at tænke over fremtiden i denne her mærkelige verden. Nu er jeg også kun 33, og jeg synes, der er sket meget, siger Rasmus Bertelsen.

Se hele tirsdagens udgave af Fodbold med Horup herunder!

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig