Chaufførmangel i Randers

Flere taxaer på gaden Randers har ikke løst problemer med ventetider. Der mangler simpelthen chauffører til vognene.

Bor man i Randers må man ofte vente længe på en taxa.

Selv om kommunen har sendt 30 ekstra vogne på gaden, klager kunderne stadig over de lange ventetider.

Der er ganske enkelt ikke ledige chauffører til at klare efterspørgslen.

Det skyldes blandt andet et fald i antallet af taxachauffører hos Randers Taxa, der for tiden mangler omkring 20 nye medarbejdere til at bemande vognparken.

Taxanævnet i Randers Kommune har, i følge Randers Amtsavis, diskuteret, hvorvidt det skulle kræve et bestemt antal vogne på gaden på givne tidspunkter af døgnet, men så vidt behøver det tilsyneladende ikke at komme.

- Chauffører og vognmænd er helt frivilligt begyndt at sende flere biler på gaden fredag og lørdag aften, siger Christian Boldsen fra Taxanævnet.