Chaufførmangel gavner Mols-Linien
Manglen på lastbilchauffører er en god forretning for Mols-Linien, som fragter tonsvis af førerløse trailere over vandet.
27. sep 2007, kl. 15:52
Mere end 30 dage gammel
Chaufførmangel hos de danske vognmænd betyder penge i kassen hos Mols-Linien.
Behovet for at få fragtet trailere mellem Århus og Kalundborg er så stort, at Mols-Linien i løbet af næste år vil leje eller købe en færge udelukkende til at fragte førerløse trailere mellem Århus og Kalundborg. Det skriver Erhvervsbladet.
Hvert år fragtes der omkring 300.000 førerløse trailere mellem Århus og Kalundborg. Det vil sige, at mere end 80 procent af alle lastbilfragter på Mols-Linien er en førerløs trailer.