Chauffører udsat for vold og mobning

Trivselsundersøgelse blandt bybuschaufførerne i Århus viser et nedslående resultat. Ledelsen er kender problemet.

Endnu en undersøgelse viser, at Århus Sporvejes chauffører har et dårligt arbejdsmiljø.

I trivselsundersøgelselsen svarer over en tredjedel, at de er blevet truet med vold indenfor det sidste år, mens mere end hver tiende er blevet udsat for vold.

Mere end hver fjerde er blevet mobbet - mest af passagerer, men også kolleger.

- Det er uholdbart, og nogen er nødt til at tage ejerskab på disse problemer, der har stået på i over i et år, siger formand for chaufførernes fagforening, FOA, Kirsten Normann Andersen til Jyllands-Posten.

Ledelsen i Århus Sporveje er også klar over problemet.

- Vi må sige, at vi fra ledelsens side har fået et ordentligt båt-horn. Vi kan blive bedre til at blive tydeligere, og jeg håber, vi kan få tid og ro til at ændre processerne fremover, siger direktør i Århus Sporveje, Torben Høyer.