Ceres skal brygge Heineken
Ceres skal brygge øl for den verdenskendte hollandske gigant Heineken.
5. feb 2004, kl. 11:39
Mere end 30 dage gammel
Det århusianske bryggeri Ceres skal til sommer brygge øl for den hollandske gigant Heineken.
Bryggerigruppen, der ejer Ceres, indledte sidste år et samarbejde med Heineken. Det betød, at det hollandske øl blev kørt til Danmark i store tankvogne, hvorefter det blev hældt på flasker og solgt videre. Til sommer begynder Ceres dog selv at brygge Heineken.
- Ved at brygge Heineken i Danmark forenkles hele logistikprocessen og indtjeningen øges, siger teknisk direktør Povl Friis.