Center kræver p-penge for cykler
Bruuns Galleri i Århus vil opkræve betaling fra kunder, der parkerer deres cykler i butikscenteret.
Fra 1. marts kommer det til at koste penge at sætte sin cykel i cykel-parkeringen i Bruuns Galleri, skriver Århus Stiftstidende.
Brug af butikscenteres indendørs cykelparkering, der hidtil har været gratis, kommer til at koste 75 kr. om måneden, 100 kr. for et kvartal og 300 kr. for et år.
Centeret begrunder de nye regler med, at pladsen efterhånden er blevet trang, og der desuden er problemer med graffiti, hærværk, fulde folk og narkomaner.
- Mange cykler har efterhånden stået der i halvandet til to år, uden at nogen kommer og henter dem, og de tager plads, siger centerets driftschef Hans Jørgen Eskildsen til avisen.
Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.