Casper bruger VR-brille mod social angst

Casper Birkefeldt har kunne udfordre sin sociale angst ved at opleve dagligdagssituationer i virtual reality

03:13

VIDEO: Casper Pedersen har gjort brug af VR-teknologien for igen at kunne bevæge sig ned i sit lokale supermarked.

Efter mange år med en kamp mod social angst har Casper Birkefeldt nu fået det meget bedre, efter han kan øve sig i at møde andre via virtual reality.

- Før jeg kom til at bo her, var det et utroligt indelukket liv, der stort set foregik inde bag mine egne fire vægge. Jeg skulle have folk til at gøre stort set alt for mig, siger Casper Birkefeldt.

Læs også Efter #metoo: Må vi godt klæde os på til flirt?

Det, som for andre, kan synes som helt almindelige dagligdagsituationer, var meget uoverskueligt for Casper Birkefeldt. 

- Jeg kunne ikke tage ud at handle, jeg kunne ikke engang overskue at gøre rent. Der var ikke rigtig noget lys for enden af tunnelen, siger Casper Birkefeldt.

Jeg kunne ikke engang overskue at gøre rent. Der var ikke rigtig noget lys for enden af tunnelen.

Casper Birkefeldt

Lige nu bor han på et bosted for psykisk sårbare unge i Silkeborg, hvor han får hjælp af den nyeste teknologi. Så han igen tør møde verdenen udenfor.

En tur i supermarkedet

Det scenarium, der spiller i brillerne, foregår i en kø i et ganske almindeligt supermarked. Her kan han kigge lidt rundt på de andre kunder. ”Bagved” Casper er en mand, der taler aggressivt i telefon.

- Det bryder jeg mig slet ikke om. Det er en meget angstprovokerende situation, siger Casper Birkefeldt.

Det er tiende gang, at Casper Birkefeldt afprøver VR-brillen. 

Da TV2 ØSTJYLLAND er med, er det 10. gang, at Casper Birkefeldt oplever situationen, og for hver gang bliver han mere og mere tryg ved situationen.

Så prøvede jeg at udfordre Casper fra gang til gang

Tina Pedersen, ergoterapeut, Birkeparken 

- Den første gang, han havde den på, der kunne jeg jo se, hvor han kiggede hen, så han havde en strategi, hvor han kiggede op i et hjørne, siger Tina Pedersen, der er ergoterapeut i Birkeparken.

Og derfra gjaldt det om at få Casper Birkefeldt stille og roligt ud af sin komfort-zone. 

- Så prøvede jeg at udfordre Casper fra gang til gang med at han lige som skulle prøve at kigge på køen og prøve at kigge til siderne, og prøve at være til stede i det er supermarkedet.

Casper Birkefeldt bor på botilbuddet Birkeparken, som har hjulpet ham til igen at kunne handle på egen hånd. 

Skal spredes til flere

Casper Birkefeldt er langt fra den eneste, der er bange for supermarkeder og andre steder med mange mennesker. Flere af de andre beboere er også blevet bedre til at tøjle sin angst.

- Vi skal selvfølgelig prøve det af på flere borgere, end bare lige den gruppe, der er her, siger Anneline Reuter, der er socialfaglig konsulent i Silkeborg Kommune.

Læs også VR-teknologi giver ALS-patient mere livskvalitet

Men fordi Casper Birkefeldt ved hjælp af virtual reality kan se sin angst i øjnene, tør han nu godt gå ned i Netto. I hvert fald ikke er ret mange i butikken.

- Det giver mig en utrolig fed følelse indeni. Det er der, jeg er nået til nu. Frem for at skulle sidde inde i en lejlighed og være bange for at åbne døren.