Carsten bygger sin egen raket: Den skal ikke fyres af

67-årig aarhusianer bruger timevis på at bygge raket-stumper

01:14

Video: Palle Hansen

Den 21. juli 1969. En dag, som ikke kun var en stor dag menneskeheden, men også for Carsten Ljungkvist fra Aarhus. 

Han var dengang en ung mand på bare 19 år og fulgte som millioner af mennesker over hele verden med, da Neil Amstrong og hans mandskab på Apollo 11 landede på månen.

Faktisk var han så opsat på at overvære månelandingen, at han pjækkede fra arbejde.

- Jeg synes aldrig, jeg blev det samme menneske. Det ændrede min bevidsthed. Nu for første gang i min levetid har jeg oplevet mennesker forlade Jorden og sætte benene på et fremmed himmellegeme, fortæller Carsten Ljungkvist om det skelsættende øjeblik. 

Carsten Ljungkvist har brugt lang tid på at udtænke selv den mindste detalje i forhold til opbygningen af raketten. 

I dag er Carsten Ljungkvist 67 år gammel, uddannet arkæolog og mindst ligeså tosset med raketter. Hvis ikke endnu mere. 

Så tænkte jeg: "Carsten, du laver sgu en selv!"

Carsten Ljungkvist, raketbygger

De seneste otte år har han blandt andet brugt på at bygge sin helt egen raket af typen Saturn 5. Selv samme model, som den i 1969.

Læs også Lars Larsen: Jeg sendte en mus ud i rummet i en raket

Inden byggeriet af den knap fire meter høje raket gik i gang, har han haft god tid til at lure på en noget mindre model, som hans datter har haft med hjem fra NASAs affyringssted i Cape Canaveral i Florida.

- Så tænkte jeg: "Carsten, du laver sgu en selv!".

Raketten står nu i hans værksted, men planen er, at den snart skal vises frem i forbindelse med en slags fernisering. Selv er han meget godt tilfreds med resultatet, som han betragter som en slags installation. 

- Den skal jo ikke fyres af. Den eneste måde, den skal fyres af på, er, at den skal samles og fremstilles for en større offentlighed. En fernisering, siger Carsten Ljungkvist. 

Du kan høre den aarhusianske raketbygger fortælle om sit projekt i videoen øverst i artiklen, som er filmet af Palle Hansen.