Carl på 5 år: Det bliver hyggeligt med så mange mennesker

Børn i hele Østjylland har forberedt sig på, at Aarhus bliver europæisk kulturhovedstad

01:57

I Børnehaven Kløverparken i Aarhus har børnene gjort sig umage. 

Udenfor ved børnehavens legeplads hænger der tegninger af drømme og ønsker, som er deres bidrag til Aarhus 2017.

- Jeg havde ønsket  mig, at der hang tomater og agurker på skuret og skumfiduser på træerne, fortæller femårige Carl Binzer Nørkjær, som ivrigt viser frem blandt kammeraternes tegninger:

- Karl ville ønske sig, at hans gode ven Oskar ville blive til en pige.

Læs også Turistchef spår: 2017 bliver rekordår i Aarhus

Selvom man er bare fem år, er kulturhovedstad noget man snakker om. Det er lørdag, at Aarhus officielt indtræder som europæisk kulturhovedstad, og i månederne op til har 20.000 børn i hele Region Midtjylland forberedt sig, ligesom i Børnehaven Kløverparken. 

- Det skal bare være hyggeligt med så mange mennesker, der kommer til Danmark

Kulminationen på børnenes forberedelser er i dag, fredag, hvor børn i hele regionen blandt andet skal fremføre sangen "Ønskelandet" skrevet af Alberte Winding.

I videoen øverst i artiklen kan du høre mere om, hvad Carl Binzer Nørkjær og hans kammerat synes om kulturhovedstaden.