Cansdell-Sheriff stopper i AGF
Forsvarsspilleren vender tilbage til England, når AGF på søndag har spillet sin sidste kamp i SAS Ligaen.
9. maj 2006, kl. 16:02
Mere end 30 dage gammel
Australske Shane Cansdell-Sherriff stopper i AGF, når kontrakten udløber til sommer.
Forsvarsspilleren, der kom til AGF fra engelske Leeds United i 2003, forlader nedrykkeren, når den sidste kamp er spillet i SAS Ligaen, og han vender tilbage til England sammen med sin familie, uden at han endnu har fundet en ny klub.
- Shane har været et godt bekendtskab på og uden for banen. Han har leveret et professionelt stykke arbejde, og jeg ønsker ham al mulig held og lykke med den fremtidige karriere, siger AGF's sportsdirektør, Brian Steen Nielsen, til klubbens hjemmeside. /ritzau/