Campingplads under vand
Meget lokal byge ramte mandag eftermiddag en campingplads på Djursland
Flere steder i Østjylland er der tirsdag risiko for meget kraftige og meget pludselig byger, advarer DMI.
Det kan Søren Frederiksen fra Allingåbro nikke genkendende til. Mellem klokken 15.30 og 16.00 i eftermiddag ramte et voldsomt regnvejr Gjerrild Nordstrand Camping på det aller nordligste Djursland.
På bare en time blev græsplænen foran hans camping og fortelt forvandlet til en mindre sø.
- Vi har fast gulv i forteltet, så vi er hævet 10-12 centimeter i forhold til jorden, men alligevel er vandet kommet op, så vores tæppe nu smasker, fortæller Søren Frederiksen til tv2oj.dk.
Se også: DMI: Der kan komme skybrud
Flere steder på campingpladsen har folk ikke været ligeså heldige, da vandet er løbet ind i forteltene.
Noget tyder på, at bygen ved Gjerrild har været meget lokal:
- Vi har talt med nogle venner, der ligger på en campingplads fire kilometer væk, og de har slet ikke fået noget vand, siger Søren Frederiksen.
Også blandt andet i Aarhus-området har der tirsdag eftermiddag været meldinger om kraftige byger.
Du kan se flere billeder fra den våde campingplads på Djursland i galleriet øverst i artiklen.