Café fejrer fødselsdag
25 år er gået, siden Casablanca i Århus slog dørene op som den første danske café uden for København.
Århus er i dag kendt som en by, hvor der sjældent er ret langt til det nærmeste sted, hvor man kan få sig en kop cappuccino eller en croissant.
Men sådan har det ikke altid været. En gang var cafébesøg udelukkende forbeholdt københavnere, og det blev først ændret i maj 1981, da Café Casablanca i Århus for første gang slog dørene op.
Caféen, der ligger i kvarteret bag domkirken, er først og fremmest kendt som jet settets foretrukne gå-i-byen-sted. Blandt de mest prominente stamkunder er kronprins Frederik, der især besøgte caféen flittigt, der han læste statskundskab ved Aarhus Universitet.
Dagens jubilæum bliver fejret på behørig vis af både personale og gæster.
TV 2 l ØSTJYLLAND har mere om jubilæet i mandagens udsendelse klokken 19.30.