Bytur endte i detentionen
43-årig mand fra Hadsten så sig sur på kvindelig gæst på værtshus og sluttede med at fornærme et par betjente.
29. aug 2008, kl. 10:12
Mere end 30 dage gammel
Bøsserøve!
Sådan tiltaler man ikke politiet, og det er nu også gået op for en 43-årig mand fra Hadsten.
Han var natten til fredag på værtshus i Brødregade Randers, og da han hverken kunne opføre sig ordentligt over for en kvindelig gæst eller restauratøren, måtte politiet tilkaldes omkring klokken 02.30.
Manden var ikke synderligt begejstret over den udvikling, og han endte med at fornærme de to fremmødte betjente.
Det reddede ham så blot endnu en sigtelse, og den kan han så gruble lidt over, når han har sovet rusen ud i detentionen.