Byrådsmedlem i voldtægtsag
Et byrådsmedlem for Venstre i Århus har søgt orlov efter anklager om voldtægt.
15. sep 2006, kl. 13:15
Mere end 30 dage gammel
Den 40-årige familiefar deltog ifølge Ekstra Bladet ved en våd og munter havefest forrige weekend. Det samme gjorde kvinden, som byrådsmedlemmet angiveligt skulle have voldtaget senere på aftenen.
Venstremanden bekræfter overfor TV 2 | ØSTJYLLAND, at han er blevet afhørt af politiet, men at hans advokat har rådet ham til ikke at kommentere sagen yderligere. Han siger dog, at hans opfattelse af episoden ligger langt fra den forklaring, kvinden giver udtryk for i Ekstra bladet.