Byrådsmedlem om gyldent Letbane-håndtryk: Jeg er faktisk rystet

03:11

Video: Henning Bagger - Scanpix

​SF’s Jan Ravn Christensen er, mildt sagt, kritisk overfor letbane-direktørens fratrædelsesordning

Letbane-direktør Claus Rehfeld Moshøj tager 1,4 millioner kroner med sig i gyldent håndtryk, når han forlader Aarhus Letbane

Selv mener han, at det er helt normalt, men i byrådssalen er der flere, der undrer sig. Måske ikke mindst fordi, at Aarhus Letbane slet ikke er på skinner endnu – i hvert fald ikke med betalende passagerer. 

Læs også Letbane-direktør: Helt normalt med en fratrædelses-ordning

SF’s Jan Ravn Christensen, der er medlem af Aarhus Byråd, er en af de kritiske røster.

- Kritisk det er et mildt ord. Jeg er faktisk rystet. Når man har en direktør, man i forvejen giver to millioner i årsløn, at man så alligevel laver en aftale, hvor der skal tilfalde en bonus på næsten halvanden million kroner oveni, det forstår jeg simpelthen ikke, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

04:21

VIDEO: Se et længere interview om sagen med kandidat til regionsrådsvalget Carsten Kissmeyer (V) her. 

Luk video

Undtagelsesvist er Venstres Gert Bjerregaard enig med SF’eren.

- Det ser mærkeligt ud, og derfor har jeg også ønsket at få sagen for økonomiudvalget, så borgmesteren kan forklare det. Det ser underligt ud, at man skal have en præmie, når man er på vej ud, og end ikke endnu har fået letbanen til at køre, siger han. 

02:19

Hør Claus Rehfeld Moshøj svare på kritikken her. 

Luk video

Claus Rehfeld Moshøj tjente cirka 2,1 million kroner i årsløn ud over bonussen. Det viser aktindsigter, som Finans har fået.

- Det er jo en fyrstelig lønning i det offentlige. Jeg synes, det er meget specielt, at vi ser sådan en aftale her. Når der bliver ansat en ny direktør, skal der ikke laves sådan en aftale her, det er ikke rimeligt, siger Jan Ravn Christensen.

Hør mere fra de to byrådsmedlemmer i videoen øverst i artiklen. 

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig