Byrådsmedlem: Det styrker ikke glæden, hvis man tæller timerne sammen

Byrådsmedlem Morten Høgh (LA) bruger mellem 10 og 50 timer om ugen på sit politiske arbejde

02:01

Byrådsmedlemmer rundt om i Østjylland har for nylig truffet beslutning om, hvorvidt de skulle have mere i løn.

I Randers og Favrskov kommuner har politikerne takket nej til mere i løn, mens de i de fleste andre østjyske kommuner har takket ja.

Det har de også i Silkeborg Kommune, hvor Morten Høgh sidder i byrådet.

- Nu sidder jeg som ene mand for Liberal Alliance i byrådet. Jeg sidder i to udvalg, i sundhed- og forebyggelsesudvalg, hvor jeg er næstformand, og så sidder jeg også i ældre- og handicapudvalg, siger byrådsmedlem i Silkeborg Kommune Morten Høgh fra Liberal Alliance. 

Læs også Byrådet i Randers siger nej til lønstigning

Morten Høgh vurderer, at han bruger mellem 10 og 50 timer om ugen på sit politiske arbejde, alt efter hvor meget der er på dagsordenen.

- Det er ikke noget, der styrker glæden, hvis man begynder at tælle timerne sammen og så begynde at dividere op for at finde ud af, hvor meget man får i timen. Det er ikke derfor, jeg gør det, naturligvis. Det er fordi, det er spændende, siger Morten Høgh.

OVERBLIK: I 9 af de 10  østjyske kommuner har byrådsmedlemmerne taget stilling til, om de skal have lønforhøjelse.

Når man er det eneste byrådsmedlem for ens parti, så er der mange dagordener, man skal holde styr på.

- Hvis det er sådan noget som skolestruktur, jamen så forventer folk, helt berettiget, at Liberal Alliance har en holdning til, hvordan skolestrukturen kunne se ud i Silkeborg Kommune, siger Morten Høgh.

Øverst i artiklen kan du se et tv-indslag med Morten Høgh.