Byrådets beslutning vil ikke betyde kortere skoledage
Byrådet i Skanderborg har givet skolebestyrelserne ude på de enkelte skoler mulighed for selv at vælge, om man vil gøre brug af kortere skoledage, men skolelederne mener ikke, det gør nogen forskel
Ved det sidste byrådsmøde inden kommunalvalget valgte byrådet i Skanderborg, at skolebestyrelser og skoleledere ude på hver enkelt skole selv må beslutte, om man vil gøre brug af Folkeskolelovens § 16b, hvor man i enkelte tilfælde kan forkorte skoledagen, hvis man samtidig sætter to lærere på i andre fag. Indtil nu skulle man ansøge i fagsekretariatet Børn & Unge i kommunen for at foretage ændringen.
De fleste af skolelederne på folkeskolerne i kommunen forstår ikke, hvorfor de skal tage stilling til det. De har længe været modstandere af det - og ifølge dem er paragraffen ikke så enkel, at man "bare" kan forkorte skoledagene ved at sætte ekstra lærere på.
Læs også
- Man kan spørge, hvorfor vi har haft den modstand, når forskellen er så lille. Vi forudså, at beslutningen netop ville blive misforstået - ikke blot blandt journalister, men også blandt andre, der af forskellige årsager ønsker en kortere skoledag. Og dette vil kunne skabe et ubegrundet pres på nogle enkelte skoler, skriver Christian Rotbøl, skoleleder på Skovbyskolen i en fælles mail fra en stor del af skolelederne i Skanderborg Kommune til TV2 ØSTJYLLAND.
Skolelederne har ikke noget problem med at håndtere beslutningen, som nu betyder, at man ikke skal søge om det hos kommunen, men at man kan beslutte det på den enkelte skole.
Læs også
- Byrådet har naturligvis den politiske ret til at træffe en beslutning, og det har de nu gjort. Den beslutning har vi som skoleledere intet som helst problem med at håndtere, skriver skolelederne i mailen.
Skolelederne har kæmpet imod
Beslutningen om at give beslutningskompetencen ud til skolebestyrelserne undrer skolelederne, da man igennem længere tid har været i dialog med politikerne.
- Vi er som skoleledere noget forundrede over, at byrådet traf den beslutning. Det er vi, fordi der har været et meget langt forløb, hvor det først på et dialogmøde klart blev meldt ud, at vi ikke havde brug for/ønskede den delegering. Tilsvarende har vi som forening i et møde med det politiske udvalg givet udtryk for det samme. Herefter har næsten alle skoleledere og rigtigt mange skolebestyrelser i skriftlige høringssvar gentaget, at vi ikke synes, det er en god ide, skriver Christian Rotbøl i mailen på vegne af skolelederne i kommunen.
Læs også
Hvis man skal sætte lærere på i flere timer, så vil det blive dyrere for de enkelte skoler. Derfor er det også kun i særlige tilfælde, at skolerne vi gøre brug af paragraffen - ligesom det er i dag.
- Bruger man paragraffen som tiltænkt i enkeltstående situationer i begrænsede tidsrum, kan man nok godt finde ud af det på skolen. Men drømte man om generelle forkortelser af skoledagen, ville dette naturligvis være meget vanskeligt i den samlede økonomiske ramme, skriver skolelederne i mailen til TV2 ØSTJYLLAND.
Skolelederne mener, at paragraf 16b er blevet misforstået og fejlfortolket i den debat, der er kørt.
- Det er vigtigt at huske på, at paragraf 16b - trods utallige påstande om det modsatte - IKKE giver mulighed for en generel afkortelse af skoledagen. Paragraffen handler om en mulighed for at gøre det i helt særligt begrundede tilfælde - og kun for kortere perioder, skriver skolelederne.
Derfor slår de også fast, at betydningen i, at skolelederne nu har muligheden for at forkorte skoledagen, ikke vil ændre på noget.
- Når du spørger, om vi nu vil gøre brug af muligheden i højere grad, er svaret naturligvis nej! For skoler, som hidtil har ønsket at bruge muligheden, har hele tiden kunnet gøre det. Ingen har fantasi til at forestille sig, at en velbegrundet ansøgning fra en skoleleder med anbefaling fra skolebestyrelsen ikke ville være blevet godkendt i fagsekretariatet, skriver Christian Rotbøl på vegne af skolelederne i Skanderborg Kommune.
God idé at skolerne har ansvaret for beslutningen
Formanden for Undervisning- og Børneudvalget Frands Fisher (S), er ikke imod beslutningen, men synes, at debatten om paragraffen har været et middel for dem, der er imod skolereformen.
- I forhold den måde vi gør tingene på i Skanderborg, så passer det fint med, at det kommer til at ligge ude på skolerne. Jeg er ikke imod beslutningen. Det, jeg er imod, er, at det ligesom er blevet en prügelknabe for dem, der er imod skolereformen. Jeg synes, vi i stedet for skal få skolereformen til at fungere, siger Frands Fischer fra Socialdemokratiet og formand for Undervisnings- og Børneudvalget i Skanderborg Kommune.
Læs også
Han mener heller ikke, at ændringen vil få den store betydning, da der kun har været én skole i perioden med den nye skolereform, som har ansøgt om at gøre brug af paragraffen - og som fik tilladelsen.
- Den kan forkorte skoledagen, men det er kun én enkelt time om ugen. Alt det vi gerne vil lave med en anderledes skoledag, der var instrumentet understøttende undervisning - og det fjerner man ved at bringe den her paragraf i spil, siger Frands Fischer.
Der er næstformanden i Børne- og Undervisningsudvalget Bent Jacobsen fra Venstre enig.
- Jeg tror ikke, det har indflydelse på, hvordan den enkelte skole agerer. For hvis de vil have en kortere skoledag, så søger de den og får den. Og hvis ikke man vil, så lader man være. Vi fjerner et administrationsled i kommunen, og derfor er det sund fornuft, at beslutningen nu ligger ude på skolerne, siger Bent Jacobsen.
Han synes, det er vigtigt, at skolerne nu kan beslutte, om det giver mening at bruge paragraffen, da de bedst ved, om der er behov for det.
- Det er skolerne, der skal afgøre det her. For den enkelte skole og den enkelte klasse. Det er af undervisning og pædagogiske grunde, der skal ligge til bund for det, siger Bent Jacobsen.