Byrådet gamblede med 200 millioner kroner og tabte pengene
Det kan komme til at koste 540 arbejdspladser i Aarhus Kommune, at byrådet i budgettet har satset på 200 millioner ekstra kroner. Pengene kommer dog ikke
Det var højt spil, da politikerne på Aarhus Rådhus i efteråret sidste år vedtog budgettet.
For det krævede intet mindre end ændret lovgivning fra Christiansborg, hvis det budget skulle holde. Og tirsdag blev det klart, at den reform, som de aarhusianske byrødder havde satset 200 millioner kroner på, ikke blev til noget overhovedet.
Derfor står Aarhus Kommune nu og mangler 200 millioner kroner. Et beløb som ifølge Jyllands-Posten svarer til 540 arbejdspladser.
- Det er grotesk, lyder reaktionen fra det tidligere byrådsmedlem Lars Boje Mathisen (Nye Borgerlige), der som den eneste udvandrede fra budgetforhandlingerne sidste år og allerede dengang omtalte det som et "kasinobudget".
- Økonomerne i Aarhus Kommune gjorde det klart for os i byrådet, at det her var nogle penge, man ikke kunne regne med at få. Alligevel har politikerne valgt med åbne øjne at bruge de her penge, for det var, hvad man kalder et valgbudget og man vil jo nødigt gå til valg på en sparerunde, tilføjer han.
Læs også
Økonom: Usikker politik
Det var en reform af den såkaldte udligningsordning, som byrådet håbede ville spare Aarhus Kommune for 200 millioner kroner om året. Udligningsordningen fordeler pengene mellem rige og fattige kommuner i Danmark, og det var forventet, at regeringen i løbet af foråret ville komme med en reform af ordningen.
Ingen kunne imidlertid med sikkerhed vide, hvordan en udligningsreform ville komme til at se ud, og derfor er det meget usikkert at budgettere med den slags, pointerer en professor i kommunaløkonomi.
Læs også
- Når man lægger budget, er det meget usikkert at budgettere med, at man vil få en gevinst fra en kommende reform, som man ikke kender det præcise indhold af, siger professor i kommunaløkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Kurt Houlberg.
Og selv hvis regeringens udligningsreform var blevet vedtaget, betød det ikke nødvendigvis, at Aarhus Kommune ville have fået de manglende 200 millioner til budgettet.
- Det tegnede til, at Aarhus Kommune stadig ville komme til at miste mange millioner kroner, hvis reformen blev vedtaget, siger Kurt Houlberg.
Uansvarligt
Ifølge det tidligere byrådsmedlem Lars Boje Mathisen vidste byrådspolitikerne udmærket, hvad de gjorde, da de godkendte et budget med 200 millioner usikre kroner.
- Politikerne vidste ganske udmærket, at de her penge var der ganske stor sandsynlighed for, at man ikke ville få, husker Lars Boje Mathisen.
- Man gik ind og sagde, hvis vi nu får alle de penge, vi håber, vi får, så laver vi et budget efter det, og så bruger vi alle pengene allerede nu. Det er ganske enkelt uansvarligt. Det svarer til, at man forventer og håber på, at man får en lønstigning på sit arbejde, og så går man ud og brænder alle pengene af på en rejse eller en svømmepøl, og så finder man ud af, at man ikke får lønstigningen alligevel. Den måde kan man simpelthen ikke drive en kommune på, men det er det, man har gjort, og det har byrådet gjort med ganske åbne øjne. Og man kan altså ikke give regeringen skylden for det her. Det er Aarhus kommune, der har lavet sit budget.
Borgmester afviser kritik
Den kritik afviser borgmester Jacob Bundsgaard (S) imidlertid blankt.
- Jeg mener ikke, at det er at gamble. Vi opererer med rigtig mange usikkerheder, når vi lægger budget for Aarhus Kommune, siger han, men erkender dog, at byrådet godt vidste, at pengene ikke var sikre.
- Vi var godt klar over, at der var en usikkerhed og skrev derfor ind i aftalen, at vi skulle sætte os sammen og tage bestik af det, når vi kendte resultatet, forklarer han. Første møde om det fallerede budget finder sted på mandag.
- Beløbet er stort nok til, at det er alvorligt, og vi er nødt til at handle på det. Hvorvidt det kommer til at føre til afskedigelser eller ansættelsesstop er for tidligt at sige. Det er noget, vi skal drøfte, siger Jacob Bundsgaard til TV2 ØSTJYLLAND.