Bygherre om dramatisk evakuering af ejendom: - Vi har ikke gjort noget forkert

Bygherre indkalder til møde efter evakuering af bygning i Aarhus.

- Det er ikke noget, man sædvanligvis ser, når man laver den slags arbejde, så jeg kan ikke forstå, hvorfor det er sket.

Sådan lyder det torsdag fra Jens Winther, der er direktør for Norcap Development.

Norcap Development er bygherre for en stor ombygning af det tidligere hovedbibliotek i Mølleparken i Aarhus, og flere har spekuleret i, om det arbejde kan være skyld i onsdagens evakuering af 28 mennesker i en ejendom på Vestergade i Aarhus.

Den ene side af bibliotekets bygning har nemlig adresse klos op af ejendommen på Vestergade.

Ejendommen på Vestergade er beliggende nær krydset ved Vester Alle. Det er umiddelbart bag ved det tidligere hovedbibliotek, hvor der i dag er byggeplads.
Ejendommen på Vestergade er beliggende nær krydset ved Vester Alle. Det er umiddelbart bag ved det tidligere hovedbibliotek, hvor der i dag er byggeplads.

Ingen forstår skader

Lejlighederne i Vestergade er blevet evakueret, fordi lofter er begyndt at bule, fordi der falder puds ned, og fordi døre ikke længere kan lukkes, da bygningen har givet sig.

Arbejdet i Mølleparken er stoppet som en konsekvens af, at nabobygningen er i fare for at styrte sammen.

Jens Winther har dog svært ved at se, at det arbejde, Norcap Development er bygherre for, kan være skyld i situationen på Vestergade.

- Vi har ikke rørt ved ejendommen eller benyttet nogle processer, der skaber vibrationer, og derfor kan ingen forstå, hvorfor der er opstået revner i naboejendommen, siger Jens Winther til TV2 ØSTJYLLAND.

Video: Victor Fisker bor i kollektivet og er bange for at bygningen styrter sammen og han mister alt, hvad han ejer.

Møde om fremtid

Det er MT Højgaard, der som entreprenør udfører arbejdet på byggepladsen, men Norcap Development er altså bygherre for projektet.

De to selskaber vil torsdag afholde et møde sammen med Aarhus Kommune, en statiker og en geotekniker.

- Vi skal afdække, hvad der er sket og finde ud af, hvordan vi kommer videre. Vi må have den bedste ekspertise på banen for at finde ud af, hvad der er op og ned, siger Jens Winther til TV2 ØSTJYLLAND.

Han finder det 'yderst beklageligt', hvis det viser sig, at det er ombygningen af det tidligere hovedbibliotek, der er skyld i situationen på Vestergade. 

- Men entreprenøren har fulgt de retningslinjer, som kommunen har givet. Alle har vurderet, at arbejdet er gjort som det skulle, siger Jens Winther til TV2 ØSTJYLLAND.

Tanya Caspersen lå syg i sin lejlighed, da hun fik en opringning fra sin roommate om, at bygningen var evakueret og hun skulle skynde sig ud. 
Tanya Caspersen lå syg i sin lejlighed, da hun fik en opringning fra sin roommate om, at bygningen var evakueret og hun skulle skynde sig ud. 

Tanya fik et chok

Blandt beboerne på Vestergade er et kollektiv med unge mennesker. Her lå Tanya Celine Caspersen syg hjemme i kollektivet, da hendes roommate ringede til hende med den foruroligende besked om evakueringen.

Uden at tænke over at få nogle ting med ud af lejligheden, skynder Tanya Celine Caspersen og tre andre, som var hjemme i lejligheden, sig ud. 

- Jeg fik et chok og hjertebanken. Det virker meget voldsomt med politi og brandvæsen og alle mulige folk, som hurtigt kom på pletten. Vi har været bange, sagde Tanya Celine Caspersen onsdag til TV2 ØSTJYLLAND.

Bygningen på Vestergade 69 i det centrale Aarhus indeholder otte lejligheder og caféerne 'Cafe Mellemfolk' og 'Hos Anton'. Samtlige beboere blev onsdag evakueret og genhuset - i første omgang på et hotel.

100 meter af Vestergade blev onsdag spærret for al trafik på grund af nedstyrtningsfare.
100 meter af Vestergade blev onsdag spærret for al trafik på grund af nedstyrtningsfare. Foto: Local Eyes
politibil20181215-024410-L-1920x1281we

Fest i klub blev opdaget: Gæster flygtede fra politiet

auh

playNy covid-bemanding betyder aflyste operationer

Minkaflivning

Estimat peger på hastig spredning af muteret coronavirus

Aarhus Arrest Lisbet Nielsen Bjarne Østergaard Madsen selvmord arkivfoto 2009

Terrorsigtet blev nedværdiget af personale i fængsler

Gråvejr regnvejr regn

Grå og våd weekend venter østjyderne

Endnu en ulykker i krydset ved Ringvejen og Edwin Rarhsvej

playPolitijagt førte til ulykke i dødskrydset