Byggesagkyndig slipper for regning
Forsikringsselskab tabte sag mod byggesagkyndig, som overså, at et hjørne i hus havde sat sig med knap 12 centimeter.
En østjysk byggesagkyndig, der overså, at et hus havde en sætning på næsten 12 centimeter i det ene hjørne, slipper for at skulle betale erstatning til forsikringsselskabet Tryg.
Vestre Landsret har i modsætning til Retten i Århus frifundet den byggesagkyndige for sjusk, og det betyder, at Tryg står med hele regningen på 854.000 kroner til udbedring af skaderne.
Med sagsomkostninger bliver den endelige regning på mere end en million kroner. Sagen drejer sig om et parcelhus, der blev solgt i 2001.
Den byggesagkyndige gennemgik huset, så nogle sætningsrevner og betegnede dem som mindre skader uden betydning. Efter handlen fjernede køberen gulvtæppet i stuen og opdagede, at betongulvet var revnet, og at husets ene hjørne havde sat sig med knap 12 centimeter.
Skaden blev anmeldt til ejerskifteforsikringen, der anerkendte skaden /ritzau/