Byggeri i yderområderne svært at finansiere: Kan ikke få lån

Drømmehuset måtte findes et andet sted end i Vivild for Peter Busk Jensen. Realkreditinstituttet ville nemlig ikke låne penge ud til at bygge et hus i yderområdet.

02:09

VIDEO: Peter Busk Jensen er vokset op i Vivild, og derfor ville han gerne bygge hus der. Men fordi byen ligger i et yderområde, kunne han ikke få et realkreditlån.

I Vivild på Djursland har de det hele, selvom der kun bor omkring 800 mennesker. De har indkøbsmuligheder, et lægehus og et idrætscenter.

Hvis man gerne vil bo i Vivild, er det altså ikke svært at forstå. Men for Peter Busk Jensen viste det sig at være svært at komme til.

Læs også Vu-huu! Grillmand glæder sig over længe ventet letbane

For selvom banken gerne ville være behjælpelige med et lån, men fordi byen ligger i et yderområde, var det begrænset, hvor meget realkreditinstitutterne må låne ud.

I Vivild er det svært at få godkendt et realkreditlån. Hvis man flytter til en lidt større by - som for eksempel Hornslet 25 kilometer væk - er det til gengæld intet problem.

- Vi stod på et tidspunkt tilbage med en regning, der blev ret meget større i forhold til, hvis vi lagde vores hus i Syddjurs, siger Peter Busk Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Skulle jeg have valgt med hjertet, så valgte jeg Vivild, men nu måtte jeg vælge med hjernen og mit Excel-regneark.

Peter Busk Jensen, Hornslet

Vurderingen kommer fra finanstilsynet, og ifølge Jens Meilvang (LA), der er byrådsmedlem i Norddjurs Kommune og folketingskandidat, skader reglementet de små samfund.

- Vi skal have finanstilsynet til at holde op med at blande sig i udlån i yderområderne. Hvis de unge familier ikke får lov at bygge eller købe et hus, så flytter de jo væk, og så kommer vi til at mangle børn i børnehaverne og i skolerne, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Jens Meilvang (LA) mener, at finanstilsynet bør blande sig uden om lån i yderområderne.

Bankernes beslutning

Britt Bager (V) forstår godt frustrationen, men hun ønsker ikke, at man fra politisk side skal gribe ind i den slags vurderinger.

02:19

VIDEO: Britt Bager ser helst, at staten fortsat blander sig uden om realkreditinstitutternes pengeudlån.

Luk video

- Når det drejer sig om mennesker, der ikke kan få lov til at låne i en lille by som for eksempel Vivild, så er det altså op til bankerne at vurdere risikoen. Som liberal politiker vil jeg meget nødig drive statsbank. Det lader jeg banker og realkreditinstitutterne om, siger Venstres politiske ordfører.

Peter Busk Jensen måtte vælge sit hus' beliggenhed efter pengepungens og ikke sine egne ønsker.

Peter Busk Jensen er oprindeligt fra Vivild, men for ham var realiteten, at han var nødt til at rykke 25 kilometer sydpå og skifte de 5000 planlagte kvadratmeter i Vivild ud med 1000 kvadratmeter i Hornslet.

- Vi ender med at sidde i et hus i Hornslet, der er dyrere end det projekt, vi ville have lavet i Vivild. Men rent finansielt sidder vi billigere i vores hus hver måned, siger han.

Hvis man bor i Vivild, mangler man ikke noget. Måske lige bortset fra mulighed for et realkreditlån.

De 25 kilometers afstand betyder nemlig, at han kunne få et fuldt realkreditlån.

- Jeg plejer at sige, at skulle jeg have valgt med hjertet, så valgte jeg Vivild, men nu måtte jeg vælge med hjernen og mit Excel-regneark. Så blev det et hus i Hornslet, siger Peter Busk Jensen.