Bygger bro mellem klasser

Her har de succes med at inkludere specialelever

02:43

1 af 2

Inklusion er et af nøgleordene, når den nye folkeskolereform bliver rullet ud efter sommerferien.

På flere skoler betyder det væk med specialklasser. Her skal elever, som har brug for særlig støtte, fremover inkluderes i den ordinære undervisning.

Det er bare ikke alle børn, som er klar til at gå i en normal skoleklasse hele tiden. Det har man erfaret på Ådalsskolen i Skørring på det sydlige Djursland.

Skolen arbejder derimod med inklusion på børnenes egne præmisser. I praksis fungerer det sådan, at specialeleverne i nogle fag følger undervisningen i en normal klasse, mens i andre modtager de fortsat særlige undervisning.

Ifølge skolen kan det kun lade sig gøre på grund af åbenhed og samarbejde blandt lærere og ledelse. Det er de overbeviste om, er nøglen til succesfuld inklusion.

Deler ud af erfaringer

Hvis inklusionen skal lykkes på de danske skoler, skal opdelingen mellem normal og special udviskes. Det mener de på Ådalsskolen i Syddjurs, hvor åbenhed og samarbejde blandt de voksne er nøglen til god inklusion blandt børnene.

- Vi vil gerne have de her børn til at lykkes. Hvis barnet ikke lykkes, tænker jeg, hvad jeg kan gøre anderledes, siger afdelingsleder Vicky Würtz til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Skolen forsøger at blande special- og normalområdet efter børnenes temperament. På Ådalsskolen er målet nemlig ikke, at alle elever skal gå sammen. Her handler det om, at eleverne skal opnå de rette kompetencer på deres egne præmisser.

I 7.A har eleverne vænnet sig til, at de engang imellem får nye klassekammerater for en enkelt time eller to:

- Vi snakker faktisk ikke om det. Han kommer bare naturligt ind og er her som os andre, siger Emma Christensen

Ådalssskolen deler sin viden og erfaringer med med inklusion med andre folkeskoler i Syddjurs Kommune.

Se mere om vejen til inklusion i tv-indslaget øverst i artiklen.