Bygger afløser for nedbrændt hotel
Randers Kommune tager i dag første spadestik til den bygning, der skal afløse det nedbrændte Hotel Viking.
Randers Kommune begynder i dag byggeriet af det hus, der skal afløse det nedbrændte Hotel Viking.
Hotel Viking, der fungerede som et herberg for byens hjemløse, blev for godt to år siden ødelagt under en voldsom brand, der kostede seks personer livet. Afløseren for Hotel Viking bliver en helt ny bygning, der ud over 15 små boliger også kommer til at rumme et folkekøkken, et center for misbrug og forebyggelse samt en såkaldt social døgnbutik.
Formanden for Randers Kommunes socialudvalg, Kurt Helge Andersen (Randerslisten), tager sammen med en repræsentant for de hjemløse det første spadestik til det nye byggeri i dag.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om det nye byggeri i nyhederne i MiddagsMagasinet og i aftenens udsendelser.