Byggemarked på byggeplads

Stark har succes med byggemarkeder på byggepladser

02:36

1 af 2

Gule veste, sikkerhedssko, topnøgler, pandelamper og meget andet.

Ved byggepladsen i Skejby ved Aarhus, hvor det nye store supersygehus er ved at blive opført, har byggekæden Stark åbnet et såkaldt pop-up-byggemarked, der servicerer håndværkerne på byggepladsen.

Det er en lille butik, hvor håndværkerne kan købe de ting, de lige står og mangler til deres arbejde.

Pop-up-byggemarkedet er populært, og derfor vil Stark nu udvide.

- Vi er efterhånden meget populære, og folk smiler og vinker til os, siger Thomas Houmark, der er afdelingsleder i Stark i Skejby.

I pop-up-byggemarkedet kan de omkring 600 håndværkere hurtigt hente de ting, de står og mangler.

- Vi kommer ud til kunderne, der hvor de er. Vi er i deres baghave, så i stedet for at de skal starte deres firmabil og køre af sted, så er vi til stede der, hvor de er, siger Thomas Houmark.

Alene i januar måned havde byggemarkedet 1.100 ekspeditioner, og grundet den store travlhed planlægger Stark nu at ansætte flere medarbejdere.

Succesen betyder også, at Stark overvejer at lave flere pop-up-byggemarkeder andre steder i Danmark.

Du kan høre Thomas Houmark fortælle mere om byggemarkedet i videoen øverst på siden.