Byer hjælper hjemløse
Hjælper hjemløse til et bedre liv
27. maj 2013, kl. 17:18
Mere end 30 dage gammel
Randers og Aarhus hjælper hjemløse til et bedre liv, viser en ny evaluering af Hjemløsestrategien, som Randers og Aarhus Kommune har arbejdet ud fra de seneste år.
Hjemløsestrategien har styrket den kommunale indsats for at hjælpe hjemløse, mens samarbejdet mellem de enkelte forvaltninger og mellem kommunen og herbergerne er blevet styrket, skriver DR Østjylland.
Tallene viser, at ni ud af ti hjemløse bliver boende i deres egen bolig.
Der er i alt afsat 500 mio. kr. til arbejdet med strategien og i alt 17 kommuner har i de seneste fire år deltaget i arbejdet med Hjemløsestrategien.