Bybusser tæt på kollaps
Færre tager bybussen i Århus, og det, kombineret med høje brændstofpriser, betyder et bragende underskud.
3. sep 2008, kl. 11:28
Mere end 30 dage gammel
Århus Kommunes udgifter til bybusdriften er eksploderet.
Manglende kundetilslutning og høje brændstofpriser har gjort, at situationen allerede nu er ekstremt røde tal i regnskabet.
- På nuværende tidspunkt er underskuddet for 2008 allerede omkring 20 millioner kroner. Vi anslår, at det bliver på cirka 50 millioner kroner i 2009," siger teknik- og miljørådmand Peter Thyssen (R) til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ifølge rådmanden skal der gøres ved situationen omgående, og det er nu op til byrådet, om der skal skæres i antallet af ruter, eller om der skal tilføres midler fra andre områder som for eksempel børn og unge eller ældre-området.