Bybusser modtager tvivlsom pris

Konservativ Ungdom i Århus har kåret Århus Sporveje som "årets kommunale spild". Begrundelsen er naturligvis, at bybusserne i Århus ikke er udliciteret.

KU-formand Anders Hovmark siger, til Århus Stiftstidende, at kommunen både kunne spare penge og gøre det klarere, hvilke ydelser bus-passagererne har krav på. Udlicitering vil udnytte den konkurrence, der findes blandt busselskaber. Anders Hovmark vurderer i øvrigt, at Århus Sporveje selv ville have en god chance for at vinde dele af en licitation ,skriver Århus Stiftstidende. Århus KU kårer årets spild én gang om året. Sidste år vandt rådmand Flemming Knudsens isvand-maskiner i kommunens børneinstitutioner. De er ikke længere i brug.