Bybusser fortsat ramt af sygdom
Buspassagererne i Århus må fortsat finde sig i aflyste afgange på grund af sygdom blandt chaufførerne.
I halvanden uge har bybuschaufførerne i Århus været ramt af usædvanligt meget sygdom. Det er en af konsekvenserne af konflikten mellem chaufførerne og busselskabet Århus Sporveje.
Daglige sygemeldinger fra mellem 100 og 128 chauffører har været normal, hvorfor op til 12 procent af busafgangene er blevet aflyst.
Direktør Torben Høyer fra Århus Sporveje mener, at sygemeldingerne blandt andet skyldes, at chaufførerne er usikre over den aktuelle køreplan. Den har været kimen til den konflikt, der også betød strejker og adskillige dage uden bybusser i Århus i foråret.
LÆS OGSÅ:Chauffører" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14296">Chauffører syge af stress (24/5-06)