Butikstyveri for 10.000 kr.
Tre polakker anholdt efter tyverier i Kvickly i Ry.
9. okt 2003, kl. 18:26
Mere end 30 dage gammel
Skanderborg Politi anholdt i dag tre polakker, der havde stjålet varer for 10.000 kr. i Kvickly i Ry.
To af de anholdte blev fanget af butikkens personale, hvorefter den ene, en kvinde, bed en af Kvickly-medarbejderne i hånden. Hun sigtes derfor ikke kun for tyveri, men også for vold.
De tre butikstyve kan se frem til en bødestraf og udvisning fra Danmark.