Butikker vil have tiggere væk
Antallet af misbrugere og tiggere i Århus midtby har taget overhånd, mener byens butikker. De ønsker mere politi på gaden.
Østeuropæiske tiggere og narkomaner er nu så stort et problem for Århus, at byens butikker kræver handling.
- Tiden er inde til at få gjort noget ved det. Politiet har talt så meget om mangel på ressourcer, det har jeg forståelse for. Men jeg mener, det er blevet en sovepude. Byens borgmester burde træde i karakter og indkalde til et møde, hvor vi kan finde ud af, hvordan vi løser det her, siger direktøren for Århus City Forening, Claus Bech, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Claus Bech peger blandt andet på en episode for nyligt, hvor to amerikanske turister blev truet med en kanyle af en narkoman. Noget som han mener, skader Århus som turistby.
Se mere om problemet med tiggere og narkomaner på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 12.10.