Butikker laver fælles lagersalg
Konkurrenter i utraditionelt samarbejde
25. feb 2013, kl. 16:57
Mere end 30 dage gammel
Normalt er de konkurrenter. Alligevel har forretningerne i Odder valgt at danne fælles front i et forsøg på at få solgt mange af de varer, der gemmer sig på lagrene i bagbutikkerne.
Det sker, når en række af de lokale detailforretninger i de kommende to weekender rykker ind i de gamle trykkerihaller på Skovdalsvej.
Under navnet "MEGAOutlet" rydder forretningerne op i lagrene af blandt andet tøj, møbler og værktøj til priser, der med deres egne ord er "rigtig lave".
- Vi glæder os meget til at slå dørene op og tage imod kunderne. Vi forventer et stort rykind, siger initiativtager Anna Jensen fra butikken Anna & Søs i Odder.