Butikker har rod i regnskaberne

Flere af forretningerne i indkøbscentret Bazar Vest i Brabrand har rod i regnskaberne.

Skattevæsenet afsluttede i dag en kontrolaktion i indkøbescentret Bazar Vest i det vestlige Århus.

Aktionen viste, at fire af de i alt syv besøgte forretninger ikke førte daglig kasserapport. Derudover var en af forretningerne slet ikke registreret hos skattevæsenet.

Også flere af de ansatte viste sig at modtage sociale ydelser, selv om de var på arbejde.

Formålet med aktionen har været at kontrollere, om de pågældende virksomheder er korrekt registreret eller benytter sort eller illegal arbejdskraft.