Butik tjente tusindvis af kroner på Bitcoins: Sådan får du fat i dem

Salget af en pladespiller har indbragt netbutik mange tusinde kroner

00:41

Frederik Nielsen er ejer af en netbutik. For et par år siden modtog butikken betaling for en vare i Bitcoins, der nu har mangedoblet sin værdi.

En indehaver af en netbutik i Grenaa har på få år tjent en mindre formue.

I 2014 solgte han en pladespiller og modtog betalingen – cirka 2.000 kroner – i Bitcoins.

Siden er værdien af Bitcoins strøget i vejret, hvilket betyder at betalingen i dag er mere end 100.000 kroner værd.

Læs også Butik forvandlede 2.000 kr. til 100.000 kr. uden at gøre noget

- Det er en helt surrealistisk oplevelse, siger ejer af avXperten Frederik Nielsen.

Hverdagen ramte

Han vidste ikke lige umiddelbart, hvordan man hævede Bitcoins.

- Så ramte hverdagen lige, og jeg fik ikke lige gjort noget ved det, siger Frederik Nielsen.

Da han så kiggede på dagskursen for Bitcoins i torsdags, var den mere end 100.000 værd.

Læs også Slut med at shoppe om natten: Bilka dropper døgnåbent

- I min eufori løb jeg ud i kontoret og sagde, at hvis den stiger til en halv million, så skal vi ud og drikke øl eller holde en kæmpe fest i udlandet, siger Frederik Nielsen.

Netbutikken satte som forsøg Bitcoins som betalingsmulighed fra midten af april til midten af juni 2014. De ville teste, om det var noget, kunderne var interesserede i. Men kun den ene kunde, der nu har sikret butikken 100.000 kroner for en enkelt pladespiller, valgte at gøre brug af betalingsmåden. Derfor fjernede butikken muligheden.

 

Valutaen stiger og stiger

Bitcoins er en virtuel valuta, som primært bliver brugt på internettet.

Valutaen er ens for alle lande og kører uden om bankerne. Brugerne af Bitcoins kan derfor indgå transaktioner med hinanden uden mellemled. Der findes kun et fastlagt antal Bitcoins, så derfor stiger valutaen i værdi efterhånden som, den bliver handlet.

En enkelt Bitcoin er dermed steget i markedsværdi. For ti år siden var den nærmest ingenting værd. I dag er den over 100.000 kroner værd.

02:23

Jonathan Einshøj Lind investerer i Bitcoins. Her kan du blive klogere på, hvad Bitcoins er, hvordan du får fat på dem, og hvad risikoen er.

Luk video

Jonathan Einshøj Lind investerer i Bitcoins. Hen peger de tre mest gængse måder at få fat på bitcoins på.

- Det kan være at købe af en privatperson. Der er også mange danske hjemmesider, hvor man kan købe bitcoins, siger Jonathan Einshøj Lind.

Den tredje og billigste måde er at oprette sig på en børs og så købe dem der, siger Jonathan Einshøj Lind.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om netbutikken i Grenaa, der har tjent mange tusinde kroner på at modtage betaling i Bitcoins.

Bitcoins

Bitcoin (valutaforkortelse: BTC eller XBT) er et online betalingssystem og en virtuel valuta, der kan bruges mange steder på internettet, men også  i nogle restauranter og butikker.

Det blev opfundet af den anonyme Satoshi Nakamoto, som offentliggjorde sin opfindelse i 2008 og efterfølgende udgav systemet i 2009. Brugere af Bitcoin kan indgå i transaktioner med hinanden uden mellemled som pengeinstitutter eller centralbanker.

Prisen på Bitcoins er meget følsom over for ændringer i efterspørgslen, fordi udbuddet ikke kan ændre sig i takt med, at efterspørgslen bliver enten større eller mindre. Stiger efterspørgslen på Bitcoins for eksempel hurtigere end den fastsatte udvikling i udbuddet, er der kun én ting, der kan rykke sig, og det er prisen.

Kilde: Wikipedia og Børsen.dk