Buskontrollør angrebet

Blev afbrudt under anmeldelsen

Foto: Colourbox

En 19-årig mand er sigtet for vold mod offentlig ansat, efter han angreb en billetkontrollør, der var i gang med et rutinetjek i buslinje 4A i Aarhus.

Kontrolløren henvendte sig til den unge mand, og det viste sig, at manden ikke havde nogen billet. Da kontrolløren ville pålægge ham kontrolafgift, eskalerede situationen. Manden optrådte truende, og derfor valgte kontrolløren at ringe til politiet.

- Kontrolløren ringer direkte til os. Midt i samtalen kan vi høre, at bliver han afbrudt, og der er larm og støj i baggrunden. Derfor skynder vi os derhen, siger Thomas Hinge, der er vagtchef hos Østjyllands Politi, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det viste sig, at den unge gerningsmand havde givet kontrolløren et kraftigt skub i brystet, så han mistede luften. Han er dog på fode igen.