Busbilletter stiger igen næste år

Også i 2005 vil busbilleterne stige mere end inflationen, forventer amtsborgmesteren.

Denne uges prisstigning på fem procent i den kollektive trafik bliver formentlig gentaget næste år, skriver Politiken i dag.

'I Århus Amt regner amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen (S) med prisstigninger i 2005 på fem til seks procent, altså også over den forventede pris- og lønstigning', skriver avisen.

- Det er træls, at det statslige tilskud forsvinder. Vi havde budgetteret med at kunne udbygge den offentlige trafik, men nu håber vi bare på at undgå forringelser, siger amtsborgmesteren.