Bus brød i brand vest for Aarhus

Chauffør tømte pulverslukker forgæves

En bus fra Midtttrafik brød tirsdag formiddag i flammer i det vestlige Aarhus.

Bussen var på vej ind mod byen ad Edwin Rahrs Vej, tæt på rundkørslen ved motorvejstilslutningen, da motoren brød i brand.

Chaufføren tømte bussens pulverslukker over motoren, men ilden flammede op igen, og chaufføren måtte tilkalde brandvæsenet, der hurtigt fik bugt med ilden med mere kraftigt materiel.

Der var ingen passagerer i bussen, da den brød i brand, erfarer TV 2 | ØSTJYLLAND og chaufføren skal ikke være kommet til skade.