Burkini-bad ok
Man må gerne gå i svømmebad i de århusianske svømmebade med krop, hår og næsten hele ansigtet dækket til.
I Frankrig er der i øjeblikket krig om de såkaldte burkinier. En burkini er en badedragt, der dækker langt det meste af kroppen, og det er ikke alle franske borgere og politikeres kop thé.
Århus Stiftstidende har spurgt afdelingsleder med ansvar for Århus Kommunes svømmebade, Anders Seneca Dall, om, det er muligt at gå i de lokale svømmebade med en burkini.
- Vi sætter til enhver tid gæstens oplevelser i centrum, hvilket konkret betyder, at vi er åbne for, at gæster uanset baggrund og kultur føler sig velkomne til at benytte vores svømmebade, siger Anders Seneca Dall til Århus Stiftstidende.
Han tilføjer, at han endnu ikke har set en kvinde bade i burkini, men han ser ofte kvinder bade i heldragt.