Burka kvinde i kommune-klemme
En 22-årig kvinde, der er gift med en af de udvisningstruede tunesere, er nu kommet i klemme i det sociale system.
Den 22 årige Anna Nielsen er gift med en af de to tunesiske statsborgere, der er blevet anholdt for mordplaner mod Jyllands Postens tegner, Kurt Westergaard. Hendes mand er truet af udvisning. Manden har hidtil forsøget hende, og fordi hun går med burka, har hun ikke udsigt til kontanthjælp.
- Hvis en persons beklædning hindrer vedkommende i at deltage i aktivering og tage et arbejde, står vedkommende ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Og dermed er personen ikke berettiget til kontanthjælp, siger Vibeke Jensen, der er beskæftigelseschef i Århus Kommune, til Århus Stiftstidende.
Anna Nielsen har to små børn og har ingen uddannelse eller job. Hun siger til Århus Stiftstidende, at hun ikke vil tage sin burka af.