Burgerpenge til BSV
Håndboldklubben Bjerringbro/Silkeborg får fastfood-kæden McDonald?s som sponsor i 2007/2008.
Fritter, nuggets og burgere skal støtte håndbolden i Bjerringbro/Silkeborg.
Klubben har indgået en sponsoraftale med McDonald?s for 2007/2008, hvilket også betyder, at medarbejderne på fatsfood-kæden i Silkeborg skal bære BSV-trøjer på de dage, hvor klubben spiller.
Derudover kan du støtte klubben, hvis du køber en særlig BSV-menu.
- McDonald's støtter lokale sportsklubber over hele landet, og det har derfor været naturligt for os her i Silkeborg at støtte byens håndboldhold, der jo klarer sig rigtig godt. McDonald's gør også meget ud af, at støtte idrætten, fordi vi gerne vil bidrage til at fremme en aktiv livsstil, siger Jan Dahl, der ejer McDonald's i Silkeborg.
Det første synlige tegn på det nye samarbejde vil være den 22. november 2007, hvor BSV menuen er at finde på menukortet hos McDonald's Silkeborg samt ved skiltning i Silkeborg hallen den 28. november, hvor BSV spiller hjemme mod Skanderborg Håndbold.