Bünyamin Simsek vil i Folketinget

Den århusianske Venstre-politiker Bünyamin Simsek melder sig som kandidat til Folketinget.

Venstres politiske ordfører i Århus Byråd, Bünyamin Simsek, melder sig som kandidat til Folketinget.

Ifølge Jyllands-Posten vil han se, om han kan få én af kandidatbestyrelserne for de fire Århuskredse til at pege på sig.

- Jeg håber selvfølgelig, at der en kandidatbestyrelse, som vil støtte mig i mit kandidatur og vil indstille mig til medlemmerne i forbindelse med opstillingsmødet. Men uagtet dette har jeg selvfølgelig intentioner om, at jeg stiller op, fordi det er det, som jeg vil,« siger han til avisen.

36-årige Bünyamin Simsek har været medlem af byrådet i fem år.