Budgettet på plads i Skanderborg
Skanderborg Byråd fastlagde tirsdag aften husholdningsbudgettet for næste år. Læs aftalen her.
Alle partier i Skanderborg Byråd er med på budgettet for 2009.
Budgettet indeholder ifølge Horsens Folkeblad anlægsopgaver for 80 millioner, herunder en ny daginstitution ved Skanderborg Bakker.
Desuden er der afsat penge til at udvide Voerladegård Skole og til at lave et 10. klasses-center i Skanderborg.
Og så er det besluttet, at alle idrætshaller skal have en kostpolitik. Et tiltag, der skal sikre sund mad i cafeteriaerne i kommunen.
Budgettet bliver formelt godkendt onsdag den 8. oktober.
Du kan læse hele aftalen ved at trykke" target="_blank">http://www.pressemeddelelse.info/e10/email/pm/45b80704c0946f045b27f6154f517187/me816/file/Budgetaftale%20for%20budget%202009%20-%202012.pdf">trykke her.