Bud på nyt Aarhus-stadion
Arkitektfirmaet Mauhaus har sendt forslag til et nyt stadion i Aarhus til Facebook-gruppen 'Nyt stadion til Aarhus'
Der har i mange år været utilfredshed fra AGF-fansene med Aarhus Stadion, eller Ceres Park, og hvordan det tager sig ud som fodboldstadion.
Hovedkritikken går på, at løbebanen og dermed afstanden mellem banen og tilskuerrækkerne ødelægger alle muligheder for at lave ordentlig stemning på lægterne - men også andre kritikpunkter har været i spil.
Facebook-gruppen 'Nyt stadion til Aarhus' har i skrivende stund cirka 4.600 medlemmer, og de har fået et nyt bud på et aarhusiansk stadion ind.
Det kommer fra arkitektfirmaet Mauhaus.
Løbebanen er væk, kapaciteten ligger på cirka 19.000 siddende tilskuere, og der er også åbnet op for en udvidelse af Arenaen plus en omlægning af den gamle cyklebane.
Se tegningerne fra Mauhaus øverst i artiklen.