BSV vinder topopgør
Ydmyger ærkerivalerne fra Tvis Holstebro
26. sep 2012, kl. 21:56
Mere end 30 dage gammel
Med en 30-20-sejr over Team Tvis Holstebro har BSV maksimumpoint efter fire kampe af Herre Håndbold Ligaen.
Mindst et af holdene skulle opleve sæsonens første pointtab i Herre Håndbold Ligaen, og onsdag aften blev Team Tvis Holstebro sorteper, da holdet gæstede Bjerringbro-Silkeborg, som vandt topkampen med 30-20 efter pauseføring på 15-10.
Casper U. Mortensen fra BSV blev kampens suveræne topscorer med hele ti scoringer.
Med sejren har BSV maksimumpoint efter de fire første spillerunder, og det har kun KIF Kolding København chancen for at matche.