BSV vinder over bundhold
Tiltrængt sejr til midtjyderne
Bjerringbro-Silkeborg fik her til aften lidt luft til bunden i herrernes håndboldliga, da midtjyderne vandt en forholdsvis lille sejr på 23-20over bundholdet Skive.
Casper U. Mortensen blev topscorer for midtjyderne med 5 mål i en kamp hvor Theis Baagøe måtte bæres fra banen med en knæskade, der så alvorlig ud.
Med sejren over Skive er Bjerringbro-Silkeborg nu på en ottendeplads i ligaen med ni point.
Kampen i tal:
Bj.bro/Silk.: Casper U. Mortensen 5 (2), Mads Øris Nielsen 4, Sebastian Henneberg 4, Nikolaj Øris Nielsen 3, Mads Christiansen 3, Benjamin Jakobsen 2, Dennis Kirkegaard 1, Rasmus Nielsen 1.
Skive fH: Christoffer Cichosz 5, Nickolei Jensen 5 (1), Marius Hovde Andersen 4, Anders Mose 2, Kris Johansen 2, Stefan Nielsen 1, Mark Betzer 1.
Udvisninger: Bj.bro/Silk. 1, Skive fH 5.
Tilskuere: 2.280.