BSV vandt på hjemmebane
Bjerringbro-Silkeborg besejrede Lemvig-Thyborøn
23. sep 2011, kl. 22:52
Mere end 30 dage gammel
Håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg fulgte fredag aften op på sidste weekends sejr over Nordsjælland.
Hjemme i Silkeborg lykkedes det BSV at besejre Lemvig-Thyborøn med 27-22.
Kampen var dog knap så let for Bjerringbro-Silkeborg, som cifrene måske antyder. Gæsterne havde lidt overraskende held til at følge med BSV i det meste af første halvleg og var på et tidspunkt endda foran med to scoringer.
Først i de sidste minutter inden pausen lykkedes det hjemmeholdet at skabe et hul.
I anden halvleg løb silkeborgenserne dog fra gæsterne, og kampen endte altså med en forholdsvis sikker hjemmesejr på fem mål.
BSV ligger nu på ligaens tredjeplads med syv point for fem kampe.