BSV tæt på det fine selskab
Ottendedelsfinalerne er inden for rækkevidde
Allerede inden herrehåndboldetholdet Bjerringbro-Silkeborg spiller sin andensidste kamp i morgen søndag i Champions League-gruppespillet, kan BSV sikre sig avancement til ottendedelsfinalerne.
I morgen går det løs i Jysk Arena i Silkeborg, når BSV tager imod slevenske Gorenje Velenje i herrenes Champions League-turnering i håndbold. Men allerede lørdag kan BSV sikre sig en plads videre i det fine selskab helt uden selv at spille. Danskerne mangler bare et enkelt point i de sidste to kampe, og hvis franske Chambry taber et point lørdag eftermiddag, så er BSV videre.
Men uanset kampens udfald i eftermiddag, så er der fyldt op på lægterne i Silkeborg. Jysk Arena melder om næsten fuldt hus, så der er lagt op til et brag af en fest i morgen.
Denne weekend kan vise at være den mest betydningsfulde i klubbens historie, som aldrig har været i en ottendelsfinale før.
Se et tv-indslag om optakten til morgensdagens brag og hør spillernes forventninger til kampen. Klik på billedet øverst på siden.