BSV stærkest i østjysk duel
Vandt på udebane over Odder Håndbold
Odder Håndbold hentede i sidste runde i Boxer Herreligaen et enkelt point, og holdet skulle søndag forsøge at hente flere til den trængte pointkonto. Men på trods af en fin første halvleg tabte Odder med 29-22 til Bjerringbro-Silkeborg.
På hjemmebane tog Odder Håndbold imod BSV, og her gav hjemmeholdet gæster kamp til stregen i første halvleg.
Inden kampen stod BSV noteret for 23 point, mens Odder ligger på sidstepladsen med fire.
Men den store forskel i tabellen gjorde ikke det store udslag i første halvleg, som favoritterne fra BSV dog vandt med en enkelt scoring. 14-13.
Odder Håndbold var ikke sådan at hægte af, og de to hold fulgtes ad i de første minutter af anden halvleg, men så stak BSV af og vandt kampen med 29-22 efter en flot anden halvleg.
Med sejren har BSV 25 point, hvilket rækker til en delt tredjeplads, mens Odder Håndbold fortsat er på sidstepladsen med fire point.